KAREN FILSKOV figurdigte
Forfatter Karen Filskov læser op og fortæller om sine figurdigt-bøger Det snermed fjer, Skoven fra oven og / eller Bring en ting, som lægger op til at læse på en intuitiv måde. Digtene forestiller det, de handler om, såsom en pelikan, en skovflåt eller en mobiltelefon. Hold tungen lige i munden og hjælp med at finde rundt i fuglevinger, edderkoppeben og ledninger.
Varighed: ca. 30 minutter.
Velegnet til skoleklasser (indskoling og mellemtrin) / famlier med børn fra 8 - 12 år. Kan eventuelt kombineres med en figurhistorie-workshop:
Hør Karen Filskov læse op fra figurdigtbogen Skoven fra oven, hvor digtene forestiller det, de handler om, fx et blad, en ugle og en frø. Hjælp med at finde rundt i bladstilke og edderkoppeben og få også lidt mere at vide om dyrene i skoven. Bagefter er der en lille workshop, hvor man kan klippe og klipse et skovdyr, nemlig en ugle.
Hør Karen Filskov læse op fra figurdigtbogen Det sner med fjer, der handler om fugle fra hele verden - også fra Danmark. Følg de små pile og hjælp med at finde vej gennem fugledigtene. Hør også hvordan de forskellige fugle har indrettet sig. Måske er der noget I kan genkende fra jeres egen verden? Bagefter er der en lille workshop, hvor man kan tegne / male / klippe en fugl.
Sommerfuglerim og sommerfuglefakta. Forfatter Karen Filskov læser op fra sin billedbog Spørg sommerfuglen og fortæller om bogens sommerfugle. Vidste I, at nogle danske sommerfugle flyver sydpå om efteråret ligesom trækfuglene, og at der findes giftige sommerfugle i Danmark? Hør også om de tricks sommerfuglene bruger for ikke at ende i maven på en fugl. Hun medbringer sin kasse med "sommerfugleting", som man må røre ved bagefter.
Varighed: ca. 30 minutter.
For børn fra 4 - 8 år. Velegnet til børnehaver, 0., 1. og 2. klasse. En sommerfugletalk kan kombineres med en lille workshop, hvor børnene laver en sommerfugl.
Forfatter Karen Filskov fortæller - med udgangspunkt i sine figurdigtbøger - om at skrive figurdigte og hvordan hun blander fakta og fiktion, hvordan hun arbejder med billeder i sine tekster, både ordbillederne og figurerne. Hør også om hendes tanker omkring økopoesi, empati med andre arter, og hvad natur kan i bøger for børn. Foredraget byder desuden på oplæsning og tid til spørgsmål.
Honorar til foredrag / oplæsning kan dækkes (eller delvist dækkes), hvis der søges tilskud fra Statens Kunstfond. Skoler og institutioner kan søge støtte i puljen Dansk og udenlandsk litteratur for børn og unge. Bemærk ansøgningsfrister. Det er nemt; ansøgning foregår elektronisk.